Kommende forældre og familier med  spædbørn

Indledende indsatsforløb til kommende forældre og spædbørn – med særligt fokus på forældrekompetencer og understøttelse af barnets tidlige udvikling.

Det er barnets sociale og følelsesmæssige fundament der er omdrejningspunktet!

I teamet bag Holikon, har vi mange års erfaring med indsatser til kommende forældre og nybagte forældre med spædbørn. Graviditeten og barnets tidlige leveår er afgørende for barnets videre trivsel og udvikling – særligt i forhold til udviklingen afsociale og følelsesmæssige kompetencer.Derfor har vi i vores indledende indsatsforløb et skærpet fokus på at sikre børnene de bedst mulige forudsætninger – gennem styrkelse af forældrene.


Når vi leverer indledende indsatsforløb til kommende eller nybagte forældre, er det centrale fokus forældrekompetencer og tilknytning. Formålet er dels at afdække forældrenes forudsætninger for forældreskabet gennem fx neuroaffektiv analyse, herunder vurdering af mentaliseringsniveau, dels at styrke deres viden om spædbarnets trivsel og udvikling – blandt andet via konkrete handleanvisninger og vejledning.


Indsatsen skal styrke forældrenes mulighed for at skabe og vedligeholdeen tryg og udviklingsunderstøttende tilknytning til barnet. Indsats og handletiltag dokumenteres i helhedsrapporten, som indeholder konkrete anbefalinger og en vurdering af forældrenes kapacitet til at understøtte barnets udviklingstrin – både aktuelt og fremadrettet – samt behovet for et eventuelt efterfølgende forløb.


Formål med indsatsen:

  • Afdække forældrenes forudsætninger for forældreskabet både nu og fremadrettet.
  • Styrke tilknytning og følelsesmæssig tilgængelighed.
  • Øge forældres viden om spædbarnets udvikling og trivsel.
Privatlivspolitik

OK
unsplash