Hvem er vi?

Høj faglig kvalitet er et must i vores arbejde. Det er vigtigt for os at forholde os nysgerrige og åbne, hvilket gør formative evalueringer essentielle i vores optik. Vi må ikke tage noget for givet.

Holikons indsatser er udviklet og udført af et fagligt stærkt team

Samarbejdet med kommuner og familier er ikke nyt for os. Med Holikon har vi blot valgt at samle vores faglige kræfter, for at kunne tilbyde de bedste indsatser med høj faglig kvalitet. 


Vi er begge meget fagligt stærkt funderet, hvilket betyder, at vi kan kvalificere vores dokumentation, så I som kommune får de bedste forudsætninger for at vurdere barnets og familiens støttebehov.



Indsatserne er udviklet gennem mange års faglig og praktisk erfaring samt viden, hvilket sikrer, at intet er overladt til tilfældighederne.


Læs mere om vores fælles faglige vision


Brit Rosengren

Cand. Soc. | socialrådgiver
Konsulent, projektstyring, proceskoordinering.

Iben Rasmussen

Familiebehandler
Certificeret i neuroaffektiv screening - EMS og MIM-p

Vi har lokaler i både Slagelse og Næstved

lokaler 1[2626]___serialized1
billede lokale
andet 3___serialized1
Haslev 4
Haslev 6
Haslev 5
Haslev 2
Haslev 3

Vi har lokaler i Slagelse og Næstved som betyder, at vi har muligheden for at afholde møder hos os med samarbejdspartnere. Derudover er lokalerne tænkt som en mulighed for familierne til, at kunne være på 'neutral grund'. 

Vi har vægtet at have nogle hyggeligt og hjemmelige rammer, hvor der er mulighed for forskellige aktiviteter, således at vi kan rumme flere aldersgrupper og behov.

Faglige kompetencer og faglig baggrund

Jeg er uddannet socialrådgiver og har siden 2015 arbejdet udelukkende med børn med behov for særlig støtte – senest som faglig koordinator. For at styrke mine faglige kompetencer gennemførte jeg i 2019 kandidatuddannelsen i socialt arbejde med særligt fokus på samarbejde, organisationskultur og -struktur samt netværksledelse. Fra slutningen af 2022 til primo 2025 har jeg undervist socialrådgiverstuderende og deltaget i flere spændende forsknings- og udviklingsprojekter – blandt andet et projekt om integration af vestlige og ikke-vestlige arbejdstagere, et større projekt om unges trivsel og mistrivsel samt udviklingen af online-socialrådgiveruddannelsen. Som en del af dette har jeg undervist og afholdt kursusdage om Barnets Lov for praktikere - i samarbejde med jurister. 

Praksis ligger mig nært, og derfor har jeg sammen med Iben udviklet de indsatser, vi tilbyder i Holikon. Det er også her, jeg nu lægger min energi – for at vi, i samarbejde med jer, kan sikre de bedst mulige indsatser for børn og familier, samtidig med at jeg også bidrager til kapacitetsopbygning i praksis.

afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning-afdækning

Brit Rosengren 

Cand. soc. & socialrådgiver

Faglig baggrund

  • Socialrådgiver (2016)
    - Børn og familier - særlig støtte
    - Faglig koordinator
  • Kandidat i socialt arbejde (2019)
    - Organisation og netværksledelse
  • Adjunkt
    - Socialrådgiverstuderende
  • Arbejdsmiljørepræsentant
    - Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
    - Hovedsamarbejdsudvalg, MED-udvalg samt TR/AMR samarbejde
  • Naturterapi- Naturbaseret sundhedsfremme (2025-2026

Efteruddannelse / kurser

  • Mentaliseringsbaseret tilgang og udvikling.
  • Narrativ tilgang i familier.
  • Konflikthåndtering og netværkssamarbejde
  • SPUK
  • ICS - superbruger
  • Arbejdsmiljøuddannelse 
  • Naturterapi- Naturbaseret sundhedsfremme (2025-2026)

Afholdte kurser / undervisning (udsnit)

  • Barnets Lov
  • Helhedssyn (bio-psyko-socialt & bio-øko-socialt)
  • Systematisk sagsarbejde
  • Borgerinddragelse
  • Videnskabsteori 
  • Organisationsstruktur
  • Organisationskultur
  • Organisatorisk læring 
  • Udvikling af praksis (innovation)
  • Kommunaløkonomisk styring
  • Evidens i socialt arbejde
  • Projektstyring og projektledelse
  • Målgrupper og indsatser
  • Trivselslinealen

Projekter

  • Helhedsorienteret sagsbehandling i flygtningefamilier.
  • Relationel koordinering
  • Samarbejde om underretninger
  • 'Fra Ukraine til Ærø' - projekt om integration
  • Integration af vestlige og ikke-vestlige arbejdstagere i Danmark
  • Unges trivsel og mistrivsel - tidlig opsporing og tidlig indsats.
  • Revitalisering af Online socialrådgiveruddannelsen
forældre-kompetence-forældre-kompetence-forældre-kompetence-forældre-kompetence-forældre-kompetence-forældre-kompetence

Iben Rasmussen

Familiebehandler

- Certificeret i EMS og MIM-P

Jeg har arbejdet som selvstændig familiebehandler siden 2017, hvor målgruppen har været komplekse familiesager. Fokusset i familierne har været på afklaring af forældrekompetencer samt barnets udviklingsmæssige niveau og behov i samarbejdsprocesser - sammen med familien. Min erfaring med udsatte børn og familier går 30 år tilbage, hvor jeg før min selvstændige praksis var souschef på et dagtilbud.

I familierne er jeg optaget af og ser betydningen af helhedsorienterede indsatser. I tværfagligt fællesskab og medinddragelse af familien samarbejdes der om at være nysgerrig på at forstå, afklare og afdække familiens udfordringer. Herefter arbejdes der i fællesskab med en forståelse af at hjælpe med at reducere de ofte meget fastholdende belastningsfaktorer. Det er i disse samarbejder, hvor familien føler sig set og hørt, og hvor jeg oplever, at der frigives energi til forældrenes fokus på barnet og dets behov. Det er min erfaring, at det først er her, vi ser det reelle billede af forældrenes potentiale til at udvikle sig tilstrækkeligt i deres forældreskab, og det ses, om de herved kan sikre, at barnet kommer i positiv trivsel og udvikling.

Faglig baggrund

  • Socialpædagog
    – Behandlingshjem
    – Souschef
  • Selvstændig familiebehandler
    – Gravide og spædbørn
    – Særligt sårbare familier
    – Samarbejde på tværs

Efteruddannelse / kurser

  • Neuroaffektiv udviklingspsykologi (Susan Hart)
  • Småbørns/ familiekonsulent
  • Traumeterapi
  • Supervision
  • Cool-kids
  • Metakognitiv terapi
  • Påbegynder sanseintegration (2025)

Certificeringer

  • Marschak Interaction Method Psychometrics (MIM-P - v. Susan Hart)
  • Emotionel Mentalizing Scale (EMS - v. Susan Hart)

  • Neuroaffektiv analyse (NAA - v. Susan Hart)

Vores fælles faglig vision 

Bag Holikon ApS står vi – Iben Rasmussen og Brit Rosengren.Vi er begge dybt engagerede i arbejdet med børn og familier og bringer mange års erfaring med os, sammen med en fælles passion for at styrke familiers trivsel og udviklingsmuligheder.


Gennem vores tætte samarbejde i praksis har vi udviklet en helhedsorienteret og specialiseret indsats, der udspringer af de værdier og tilgange, vi deler. Vi er drevet af nysgerrighed, faglig refleksion og en forståelse af de komplekse udfordringer, som familier ofte står i. Det er denne forståelse, der har formet vores handlings- og procesorienterede tilgang og vores ønske om at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling og forandring.


Vi anskuer familier som helheder på flere niveauer og lægger vægt på at forstå de sociale, kulturelle og økonomiske kontekster, der påvirker deres liv — en holistisk tilgang. Vores arbejde tager afsæt i at identificere både stressorer og beskyttelsesfaktorer, da vi ved, at udvikling kræver overskud. Derfor er det centralt for os at kortlægge de forhold, der skaber plads til udviklingsorienteret og handlingsbåret arbejde.


I vores praksis skelner vi mellem udviklende og kompenserende indsatserog vurderer familiens nærmeste udviklingszone for at sikre, at vores metoder er proportionelle og tilpasset hver families aktuelle behov.


Det vigtigste for os er at få øje på både ressourcer og udfordringer i familiens liv. Ressourcerne er det fundament, vi bygger videre på, og udfordringerne er de forhold, vi arbejder målrettet på at afhjælpe. Vores mål er at skabe en bæredygtig forandring, der styrker trivsel og udviklingsmuligheder for familierne — på måder, der giver mening i netop deres hverdagsliv.

Vores vision er at


Barnet og familien
skal være meddefinerende for hvad 'det gode liv' er for dem.

ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-ICS-barnets-lov-barnets-lov-barnets-lov-barnets-lov-barnets-lov-barnets


 Dét mener vi er socialt bæredygtighed!


Kapabiliteter og social bæredygtighed


Barnet og familien skal 'gro'.


Vores primære mission er at skabe langtidsholdbar udvikling. Derfor arbejder vi ud fra en vision, hvor vi mener, at dette bedst opnås ved en tilgang baseret på barnets og familiens ressourcer. Når vi anvender begrebet kapabilitet, er det netop med tanken om at 'se det lille frø' og skabe grobund for, at det kan vokse. Denne tilgang skal vi understøtte med vores indsats samtidig med, at vi involverer det netværk, der er omkring familien. På denne måde sikrer vi, at den spire, vi har dyrket, bliver støttet yderligere i sin udvikling gennem familiens netværk

familie-behandling-familie-behandler-familie-behandling-familie-behandler-familie-behandling-familie-behandler-familie

Familiekultur og narrativer


Vi er skabt af de rammer der er omkring os.


Vi har stor respekt for, at der findes mange måder at leve og forstå verden på. Derfor fokuserer vi på familiekultur og de narrativer, der kan opstå omkring og inden i familien. Vores mission er at skabe gennemsigtighed i forhold til, hvad der er 'på spil' i den enkelte familie. Målet er at undgå at skabe en 'dem og os'-mentalitet i samarbejdet, men i stedet at opbygge en forståelse for netop den enkelte families 'væren i verden'. Vi tror på, at denne forståelse ikke kun gavner familiens private og professionelle netværk, men også giver familien mulighed for at skabe egen forståelse og erkendelse af deres situation.


Det tror vi på kan være medskabende til udvikling

Inddragelse og dialog


Barnet og familien skal have en stemme.

Vi arbejder ud fra præmissen om, at barnet og familiens stemme skal have lov til at træde frem. Med den narrative tilgang lader vi barnets og familiens egenfortælling stå frem for at skabe en forståelsesramme ud fra barnets og familiens livsverdensperspektiv.

Inddragelse af barnet og familien er afgørende for os, da vi tror, at succes med mål og delmål bedst opnås, når de deltager i egen sag og problemdefinering. Med denne tilgang bliver barnets og familiens egen problemforståelse også til deres egen 'sag'. 

mentalisering-mentalisering-mentalisering-mentalisering-mentalisering-mentalisering-mentalisering-mentalisering-mentalisering

Det tror vi på skaber den største motivation for forandring!

Privatlivspolitik

OK
unsplash